Når det hele er tæt på perfekt.

Da jeg lagde mig på puden engang i nat efter at have holdt "min jul", var jeg tilfreds. Den der rare følelse som breder sig i kroppen, når det hele er tæt på perfekt. Som I måske har erfaret er jeg ikke julens største fan, men måske er der potentiale for julen og håb for mig.
Vi fulgte planen og børnene åbnede gaver før middagen, kun nogle stykker, men nok til at holde fantasien oppe og interessen fanget til senere. Mathildes røde kinder og funklende øjne. Simon´s typiske teenager-væremåde, som falder helt fra hinanden i familiens skød og når han er tryg, Mathias glædesudbrud, når han får noget, han har ønsket sig så brændende. Det er fantastisk...! I nattens mulm og mørke ligger jeg og filosoferer over livet og på hvordan vi alle er nødt til at afgøre med os selv, hvad der er vigtigt, og hvem der er vigtig i vores liv. Der findes mennesker i mit liv, som jeg ønskede jeg havde bedre kontakt til. Men det har jeg ikke og det behøver ikke være nogen dårlig ting.
I mange år har jeg forsøgt at finde JULEFREDEN, og jeg har ledt længe og dybt og alle tænkelige steder, men den var væk. Jeg tror, jeg har fundet den dybere mening med julen nu. Julen skal ikke være perfekt, den skal ikke være tilrettelagt til mindste deltalje, den skal holdes som den enkelte familie synes og der findes ingen forkert måde, der findes anderledes måder. Og den ene måde behøver ikke være bedre end den anden. Det handler om at være tro mod de traditioner som man synes betyder noget for ens familie og ikke mindst tro mod sig selv.
I mange år mente jeg at hele vores sammenbragte familie skulle holde jul sammen, koste hvad det ville, det mener jeg ikke mere. Nu har jeg kæmpe min "julekamp". Jeg har fundet min mening med julen og fra nu af holder jeg jul med nogle som mener det samme om julen som jeg gør, fordi det giver mening for mig og min familie. Fordi julen handler om glæde, lysende børneøjne, røde kinder, små svedige pander, fordi adrenalinen kører for fuld tryk i den lille krop. Det handler om stærke trygge arme om mig, når vi sammen står og ser på vores tre øgleunger som er glade, trygge, fulde af forventning og som måske mere end nogen andre har fundet denne underlige størrelse som kaldes julefred.

Julen vare længe, koster blod, sved og tåre

Lad mig sige det med det samme. Jeg hader jul! Jeg hader december måned! Og af uvisse årsager starter mit mareridt tidligere og tidligere, da alverdens butikker finder alt deres glimmer og glitreknald frem nærmest i maj måned.

Hvis jeg var helt alene ville jeg ligge på en Bounty ø i bikini med en stor kølig drinks med fyrværkeri og paraply og fejre alt andet end jul. Men jeg er ikke alene. Min elskede familie synes, det er den bedste tid på hele året. De elsker traditionerne, som jeg synes er fantasiløse. Hvorfor skal man æde flæskesteg og and juleaften? Vi spiser tit flæskestegssandwich, så de er jo ikke i underskud af svin og det har lige været Mortens aften, hvor man spiser and, så det mangler de hele ikke.  Men det er duften på den åbenbart særlige dag, som skal være der for at det hele er helt rigtigt.

Vi har prøvet at holde jul på alternativ måde, vi lejede et stort poolhus i Jylland, og der var snestorm nærmest fra vi kom. Derfor var alt hvidt, og vi kunne ligge i poolen, se ud på sneen, og det var dejligt. Ungerne hyggede sig, og juleaften lavede Mich og jeg mad sammen, mens ungerne så juletv, plaskede rundt i poolen og bare havde det rart. Ca. 1 time før vi spiste åbnede vi gaver og ungerne spiste i ro og mag, og da vi var færdige, samlede vi drengenes lego, sang og hyggede resten af aften. Det var en dejlig aften. Men der lød ramaskrig fra familien, man kunne da ikke rejse væk juleaften! Jo, det kunne man snildt!

I mange lande er der mange triste skæbner også i Danmark findes der familier som ingen ting har, hvor familien ikke kan fejre jul som mange andre danskere. Godt nok mener nogle politikere at der ikke findes fattige i Danmark, men hvert år stiger ansøgerne til julepakker hos diverse hjælpeorganisationer, så måske er der noget om snakken. Jeg synes, det er trist at det hele går op i materialisme, gaverræs og på trods af finanskrisen er december måned, den måned der bliver brugt flest penge. Sidste år gav jeg en ged til en familie i Afrika og i år har jeg også givet til julehjælp. Det gør jeg ikke, fordi jeg ønsker alle mulige klapsalver, og ikke engang Mich ved det. Jeg gør det fordi, jeg synes det er synd at familier ingenting har, at børnene i Afrika ingen mad får, at der er så mange børn rundt om i verden, som er omsorgssvigtet og som mangler al verden fornødenheder.

 Igennem årene har jeg fået mange mærkelige gaver. Den værste var fra en ex-kæreste. Den var så tung, jeg kunne næsten ikke bære den hjem til mine forældre og jeg besluttede ret hurtigt, at det ikke kunne være de nye stiletter, jeg havde ønskede mig.

Nej det var lertøjsfade! og ikke bare et, men en hel serie, så der var 8 eller noget i forskellige størrelser. Da jeg spørger ind til den særlige gaver, er svaret, at det stod jeg lige og manglede. Han manglede dem! Jeg manglede nye stiletter! Ellers havde jeg nok ikke ønskede mig dem. Den bedste gave jeg har fået er 4 majsarmbånd, Mathias havde lavet af tørrede majs. Jeg elsker gaver, og jeg elsker at give gaver, men det skal være noget folk ønsker sig.

I december måned har jeg fødselsdag og lige så længe jeg kan huske har mine klassekammerater meldt fra til min fest, fordi den blev holdt i weekenden enten før eller efter og der skulle alle til juletræsfest eller familiehalløj. Jeg fejre ikke fødselsdag mere, jeg fejre de runde 25 år og 30 år, men jeg gider ikke mere. Nu nærmer jeg mig de 40 år og den fødselsdag kommer ikke til at foregår i Danmark!  Den agter jeg at fejre i solen varme stråler langt væk fra Danmark.

I år har jeg lavet en aftale med en hel særlig dame i mit liv. Jeg skal være positiv omkring julen, jeg skal glæde mig over stjernerne i mine børns øjne og min mands særlige ansigtsudtryk, når han spiser dejlig traditionel mad. Jeg holder jul i år i vores hjem, men der er nogle ændringer, ikke mange og ikke store. Men de er der!

Vi åbner gaver før maden, fordi børnene falder til ro og hygger sig med deres ting efter maden. Lola Jensen, meget kendt familieterapeut, har udtalt, at børn har brug for faste rammer og rutiner, også juleaften. De får ikke noget ud af at vente til kl. 21 eller senere med at åbne gaver, tværtimod, de bliver trætte og kede og det er ikke hyggeligt. Derfor åbner vi gaver før. Der vil være chokoladesovs til risalamanden, og naturligvis også kirsebærsovs, men jeg kan ikke lide kirsebærsovs, og i alle de år har jeg af bar høflighed spist det, men ikke i år. I år spiser jeg chokoladesovs. Jeg er meget glad for risalamande og for chokoladesovs, så det er et fint kompromis. Jeg tvinger jo ikke alle andre til at spise noget andet end det de plejer.

Der vil ikke være pakkespil, hvor man rafler om gaverne, fordi jeg synes, det er spild af ressourcer at fyre så mange penge af på lir, giv i stedet for Mødrehjælpen de penge. Til gengæld kan vi spille et andet spil, hvis folk har lyst, vi kan synge julesange, vi kan læse et juleeventyr. Da jeg var barn, ville min mor gerne læse Peters jul højt, hun fik det aldrig gjort og nu er muligheden der igen. Der er så uendelige mange muligheder, det er bare at gribe dem.

Jeg håber og tror at det i år bliver en okay jul, og for første gang i lange tider en jul jeg kan stå inde for. En jul som indeholder ældgamle traditioner og nye blandet godt og grundigt sammen, så alle kan få noget af det de kalder jul.

For første gang

Jeg lukker øjnene og trækker vejret meget dybt, før jeg svarer på spørgsmålet.
Af en eller anden grund bliver det ofte taget som en selvfølge at det er i orden.
Hvad enten det er teenageren i familien, prinsessen i familien eller manden, forventes der et "ja naturligvis". Og sjovt nok kan svaret aldrig nogensinde hver gang bliver " Fedt nok!".
Teenageren, som det ene øjeblik er sød og blid som et lam, og i det næste forvandler han sig til en drage, som spyr en ild af grimme gloser og sætninger. Prinsessen, som det ene øjeblik er smuk som en engel og smiler glad og i det næste, forvandler hun sig til en hysterisk diva som på det groveste er blevet behandlet uden respekt for hendes person. Og sidst, men ikke mindst manden, som mener, det er okay, at han dingler rundt med vennerne og andet godtfolk uden at betænke sin kone nogle af de fantastiske oplevelser, som de kunne opleve sammen. Nej, han gider kun opleve far, mor og børn med hende og alt det sjove, har han brug for at opleve med andre uden hende.
I denne omgang må man se sig slået på målstregen og som følsom voksen må man tage konsekvenser af sine valg, og så når man på sigt burde have valgt anderledes, det er bare ærgerligt Sonny-boy! Lige børn leger bedst.
Derfor denne meget dybe vejrtrækning for langt inde i mig bliver spørgsmålet til mig selv vigtigere. Derfor må jeg sige, jeg elsker dig, men jeg elsker mig selv højere.

Den lille klistret satan

Jeg går på et kursus lige nu, hvor vi bla. har mindfullness. Vi fokuserer på at blive i nuet og det er ikke så nemt eftersom alle i ny og næ har tankemylder, hvor tankerne vælter ind uden man kan sorterer i det.
I onsdags skulle vi så lave en lille øvelse, med en rosin?! Vi får udleveret nogle rosiner og heldigvis fik jeg kun 3. En meget lille en, som så sådan lidt rådden ud, en jumborosin og en ganske harmløs tilforladelig lille rosin. Vi skal så fokuserer på denne lille rosin, vi starter med at den ligger i hånden, vi skal studerer farven, strukturen og særpræg på denne lille satan. Jeg bryder mig ikke om rosiner, de er klistret, de er mærkelige at tygge i, også er de tørret. Sidstnævnte har jeg generelt et problem med. Jeg forstår ikke hvorfor man vælger at tage en fin brugelig frugt også tørre man den??? Hvad sker der for det???? Blommer bliver til svesker, en lille bandit med afførende virkning, og så går folk rundt og kalder hinanden for sveske, hmmm, jeg kan ikke se det nuttet i dette kælenavn, hvem fanden gider være en lille tør satan, som får en til at skide???? Nåh, tilbage til rosinen. Vi studerer den og bliver i nuet, hvilke kan være ret svært når man bare ved man skal have den lille klistret i munden om lidt. Jeg lader min rosin glide lidt rundt i hånden, ved at vippe fingerene op og ned. Pludselig taber jeg min fine lille rosin og jeg udbryder " Ej, nu tabte jeg min rosin". Læren tysser på mig og siger man skal være stille og jeg skal bare tage en ny........... En ny?? Jeg har nu valget mellem den rådne og jumboen. Åhhh what to do??? Jeg vælger jumboen, jeg kan ikke sidde med en rådden rosin, det er bare for klamt. Læren siger nu at vi skal nulre den. Nulre den! Helt ærlig mand, også skal vi tage den op til øret og lytte om den har en lyd. Mens vi sidder der udbryder hun pludseligt, " Min har en navle". På det tidspunkt har jeg seriøst lyst til at løbe skrigende væk. Så siger hun det unævnelige og uundgåelige. Vi skal tage den i munden. Ahhhhhhh, min hals snører sig sammen, mit mundvand forsvinder og jeg kan slet ikke overskue det. Jeg løfter hånden op i øjenhøjde og stirre på rosinen, hvorefter jeg kaster den ind, mens jeg tænker at om lidt kan jeg sluge den også er det det, men nej nej. Nu skal vi guddøme tygge på den, først i den ene side af munden også i den anden. Jeg tygger hurtigt, sluger den og slynger en halv flaske vand ned. Puha, den var vammel, klistret, sødlig og knasende. AD!
Min meget søde sidemand kan slet ikke tage det her projekt seriøst, for hun har siddet og studeret mig og er ved at kvæles af grin. Læren spørger om jeg spiste den, ja, det sagde du jo vi skulle. Så begynder hun at sige at man behøvede jo ikke spise den og bla. bla.
Jeg er rigtig kæk og siger, Helt ærligt, det jo bare en lille rosin.
Men nej, det er ikke bare en lille rosin, den er nu kommet ind på hylden hvor svesken ligger og der kan de så ligge og hygge sig gevaldigt. Den lille klistret satan og den afførende bandit.

Belønning

Jeg vejer nu 90 kg..... Det er længe siden jeg har prøvet det, men det går faktisk rigtig godt med mit projekt. Mit tøj sidder ikke helt så tæt mere, og det er rigtig rart.
Jeg har lavet et belønningssystem til mig selv. Hvis jeg ikke spiser kage får jeg DDV-bearnaise til aftesmaden. Når jeg har løbet Mathilde i børnehave, tager jeg et langt køligt bad og en dejlig kop kaffe bagefter, sætter mig med computeren og tænder for tvét. Jeg løber mandag, onsdag og fredag og er stadig på begynder niveau, altså gå 5 min løb 1 min. Men det er den bedste tid på dagen, jeg nyder i den grad min morgen de tre dage.
Jeg så en dag en vittighed i et blad. Det forestiller en masse småkager og en tændstikmand som løber. Under står der: Jeg løber fordi, jeg elsker småkager. Sådan er det ikke for mig, jeg løber, fordi jeg elsker mad :0)
Nu hvor de første 5 kg er væk, glæder jeg mig til de næste 5 forsvinder, det går stille og rolig fremad, og så kan jeg nå at følge med psykisk og fysisk og det har jeg det rigtig fint med.

Når man skræmmer livet af sig selv.

Lidt lige som ungerne gør det, når de "opfinder" løven under sengen... På samme måde kan jeg skræmme mig selv og få total paranoia. Jeg hidser en stemning op og få koldsved og ser alverden spøgelser. Det er alt lige fra pædofile til Mich der løber ud mod solnedgangen med en trunte på 20 år som har et taljemål på 15 cm. Jeg ved godt begge tanker er latterlige, for hvor finder man et taljemål på 15.......?!
Spøg til side, nu er jeg jo godt i gang med mit vægttab og siden denne blog startede har jeg tabt 4 kg i alt. Det er lykkes mig at samle dem op igen, men nu er de væk.......! For altid!!!!! Jeg kan ikke lade være med at stå foran spejlet og se på mig selv også kommer STEMNINGEN uuuuha. Tænk nu hvis det er cancer jeg har eller en eksotisk sommerfuglelarve der spiser mine fedtdepoter.... Det falder mig selv ikke ind, at det er fordi jeg er dygtig og løber og spiser fornuftigt. Den tanke strejfer mig slet ikke. Indtil i nat hvor jeg vågnede, fordi jeg drømte om uldlus?????!!! Olde-historie.... Og pludselig i min syge hjerne havde de spise mig helt. Da besluttede jeg mig for at nu måtte dette hører op, og jeg sagde til mig selv.. Jeg er dygtig, det er flot det jeg gør og jeg kæmper en kamp, en kamp jeg burde havde taget op for længe siden i stedet for at gemme mig bag, jeg er buttet på den fede måde og andre latterlige undskyldninger for at vælte kage og andet ind i hangaren.
Jeg bliver glad når Melani siger, Ej, nu er dine bryster større end din mave. Når Rikke skriver til mig. That ´s my gørl og når alle andre roser mig. Så ved jeg, jeg er på rette vej og det bliver nemmere og nemmere. Nu skal jeg så bare selv lærer at rose mig, og det er jeg ikke særlig god til, men jeg øver mig og om 20 kg er jeg helt sikkert i stand til at sige. Det er fandme godt gået. Hvis altså ikke uldlusene har spist mig inden.

900 gram, næsten 1 L mælk

Nu er min første vejning vel overstået. Jeg har tabt mig 900 gram på 1 uge, og jeg er meget tilfreds.
Det har ikke været uden blod, sved og tårer, det har været rigtigt hårdt at lægge sin kost om på den måde. Man skal spise 200-300 gram grønsager 2 x om dagen og man må kun få 60 gram brød. Normalt er jeg ikke specielt glad for rugbrød, men jeg er mægtig glad for krydderboller og franskbrød, helst hjemmebagt med iskoldt smør og jordbærmarmelade. Det spiser jeg slet slet ikke mere, men til gengæld er mine 60 gram rugbrød blevet mit drug, gerne ristet med lidt revet ost på. Og jeg har stor problemer med at holde mig til 60 gram, det er meget mystisk, for så godt smager rugbrød altså heller ikke, men det er som om, når der er noget man ikke må få, bliver man afhængig af det på en helt særlig måde.
Grønsagerne er okay, man tygger bare helt enormt meget og man føler, man aldrig bliver færdig.
Min chokolade er helt væk. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har spist det, og når jeg begynder at overveje at  købe det, bliver jeg helt vildt nærig. Og beslutter mig ret hurtigt for, at mine penge ikke skal ommøbleres til chokolade, som jo bare ender på mine hofter.
Det er sundt for mig at jeg har en som svinger pisken over mig. Jeg ville finde det meget pinligt og meget ydmygende at have taget på, når vægttabet bliver læst op. Og derfor vil jeg på trods af blod sved og tårer kæmpe videre og undertrykke enhver trang til hvidt brød, hvid sukker, kager, isvafler, chips, og alt det som jeg før i tiden fyldt mig med uden at tænke over konsekvensen, som før eller siden rammer med 100 i timen i form af en gigantisk kællinglussing.

Nyt projekt

Så er jeg meldt ind i DDV. Og jeg vejer på deres vægt 91,9 kg..... Puha.
40,9 % af mig er fedt, det er fandme meget. Det bliver der gjort noget ved nu...!
Jeg er begyndt at løbetræne og jeg har fundet en løbemakker og det er så motiverende.
Jeg danser Zumba i stuen og ungerne er hoppet med på den. Simon nok mest pga damerne ;0)
Motivationen er i top og jeg er fuld af peps, nu skal der ske noget og bølgen til målet er lige nu belagt med positivitet og energi. Det er bare at ride den hjem.

Når man ikke når sit mål

Jeg har nået absolut ingen mål i denne omgang. Jeg beskylder ferien for det hele, men det er at lyve for sig selv. Det er fordi jeg har været luddoven.
Alligevel er min  kampvægt 92,2 og mit taljemål 99 cm., så et eller andet er der da sket.
Det er en daglig kamp ikke at vælte sovs, chokolade, kage, is, vingummi og cola indenbords. Jeg fatter ikke det skal være så svært........!
Jeg læser den ene selvhjælpsbog efter den andet.
Forstå din vægt. Er du pæreformet eller æble. Hvis du er pære er det meget skidt, jeg er pæren :o(
Spis maven flad, hmm ja, den er svær, men der indgår mandler og det kan jeg godt lí
Og dameblade, som har den ene mirakelkur efter den anden og den ene øvelse efter den anden. Hvis jeg skulle klistre alle de øvelser op havde vi fået nyt tapet i soveværelset. Mich ville sikkert nyde alle de letpåklædte damer med flade maver, så den idé holder slet ikke.
Jeg kunne melde mig til alverdens hold og foreninger, men come on, 70 kr for at blive vejet???!!
Det ender nok med at jeg gør det alligevel.
Jeg vil gerne se resultater og helst med det samme, men der sker ikke en skid.
Jeg får abstinenser, fordi jeg ingen sukker spiser, jeg får ondt i hovedet, men det skulle nu være normalt, når man er ved at blive detoxet, som det så fint hedder. Hvorfor skriver de ikke bare afvænning, for det jo det det er. Men selvfølgelig lyder det andet smartere.....
Nu er der så trådt et helt nyt fænomen til, jeg får sindsygt ondt i min mave, når jeg spiser et eller andet. Måske er det nerver?????? Eller kan man får ondt af sukker og fedt??
Man skal leve af kærlighed og kildevand, men det kan være svært, hvis A) Der ingen kærlighed er eller B) Man ikke kan fordrage vand.
Jeg må konkludere at livet ikke er for de sarte, dem med en rygrad som en regnorm, eller dem som mig, der bare elsker hvid chokolade næsten på højde med mine unger ;o)

7 cm

Heldigvis for mig har jeg en mand, som går ind i mit nye projekt med fuld forståelse og gåpåmod, også når jeg ikke har det selv. Så Mich foreslog, at vi sammen holdte op med at spise sukker og fedt.
Vi har nu lavet en bødekasse, hvor man skal lægge 50 kr i, hvis man overtræder fgl.:
Ingen påført fedt ( Smør på brød, kiks osv) og ingen tilført sukker ( i kaffe, sodavand osv).
Der er delte meninger om, hvorvidt Cola Zero er bedre end Coca Cola, men det må enhver gøre op med sig selv. Jeg har besluttet mig for, at jeg godt må drikke Cola Zero og jeg må godt få søde tbl. i min kaffe.
Min søster Rikke foreslog så, at jeg i stedet for at fokuserer på min vægt skulle måle mig
Denne aftale indgik vi for 4 dage siden og da var mit mavemål 112 cm og i dag er det 105 cm. Så selvom jeg ikke taber i vægt hele tiden formindskes min str., så helt galt er det ikke alligevel.
Det er meget motiverende at se, hvordan målebåndet går ind og ind hele tiden. Jeg er jo godt klar over at på et tidspunkt stopper det, men indtil da nyder jeg bare at se Mich´s ansigtsudtryk, når han spærre øjnene op og siger tallet højt.
Rigtig godt råd at måle omkredsen, når alt ser sortes ud, så tak for den Rikke ;0)

Michael

Jeg vågner kl 05.30, solen er oppe og med svage lysstråler skinner den ind af vinduet. Michael sover og i løbet natten har han hentet Mathilde, fordi hun har kaldt på ham, som hun gør hver eneste nat. De ligger i ske og han holder forsigtigt om hende, som for at sige: Far er her, og jeg passer på dig. Og det er det han gør. Han passer på os.
Jeg ligger og kigger på ham, hans perfekt ansigt og de smukke øjne som er lukket, ligesom når han kysser mig. Han har en særlig glød og jeg kender hans ansigtstræk ud og ind. Jeg kan følge hver en linje i blinde.
Jeg fyldes med glæde og lykke, jeg føler mig heldig, for selvom han er det menneske der kan hidse mig allermest op og jeg får lyst til at smadre noget i bar arrigskab, er han også det menneske der kender mig bedst.
Han har været der i mine mest sårbare øjeblikke og han er her endnu. Han får mig til at le, når han feks prøver at forklare Simon om livets barske realiteter og vender sig mod mig og siger: Nynne hvorfor hører han ikke efter hvad jeg siger... Med et opgivende udtryk i øjnene og en mine der bare forventer, jeg har Universets svar, hvilket jeg aldrig har.
Mich er den eneste der siger mit navn på den særlige måde, så det lyder som om han kalder mig skat.
Mich er den eneste der nogensinde har lavet en sang til mig, som han stille synger når han feks. ordnet ting i køkkenet. Den er ikke noget særlig, men den er min og Nynne tønde indgår ikke i den.
Mich er fuldstændig modsat mig, jeg er varm og ilter og flyver op under skyerne i min varmluftballon.
Han er rebet, som holder ballonen, så jeg ikke flyver væk, han er tænksom, han tror på det gode i alle og han har en urokkelig tro på mig, også når jeg ikke selv tror.
Han mener jeg er et ildtegn, og det har han nok ret i.
Han er mit lys i mørket. Min tatovering på foden vidner om dette. Jeg behøver ikke en fin guldring på min finger, jeg har 4 smukke bogstaver på min højre fod som vil være der for altid, præsis som ham.

Undervisningsministeren

Jeg har taget en beslutning om at starte forfra med mit arbejdsliv og det er svært. Lige nu er alle muligheder åbne og jeg skal bare vælge, men hvad skal jeg så vælge???!!!
Frygten for at vælge forkert sidder dybt forankret i mig.
Jeg ved hvad jeg ikke vil!
Jeg vil ikke være assistent mere, jeg vil ikke arbejde i weekenderne, jeg vil ikke arbejde om natten og jeg vil holde fri på helligedage.
Jeg har forskellige småtanker om hvad jeg gerne vil, men uanset hvad jeg kigger på, mangler jeg et niveau i naturfag.
Jeg panikkede, da jeg skulle til eksamen i naturfag og gik et niveau ned. Fuldstændig unødvendigt og nu mangler jeg mit niveau og fordi en eller anden har besluttet at lave gymnasiereformen om, kan jeg ikke tage enkeltfag i naturfag. Så hvor skal jeg så tage mit niveau?????? Det er der ingen der har et konkret bud på, måske på en sosu-skole, måske HF, måske, måske. Meget frustrerende! Jeg ved jo, der er andre end mig der løber ind i dette problem. Måske skulle jeg skrive til undervisningsministeren????!!

Jubiii

Så er første delmål nået 92.5 kg, Jeg er super stolt af mig selv. Jeg har ellers ikke levet særligt sundt i den sidste uge, jeg har spist is og en lille brandert blev det også til. Jeg har ikke danset særlig meget den sidste uge og jeg er begyndt at trappe ud af min medicin, på trods af alt det, har jeg stadig nået det første mål. Jeg har fået blod på tanden :0) Og jeg er gået en str. ned i tøj, så alt i alt en rigtig god begyndelse.
Eftersom det gik meget godt tror jeg der skal sættes lidt mere på, så derfor er mit næste mål er igen 2,5 kg på 1 mdr og jeg skal begynde at løbe ned i børnehaven fast 3 x om ugen.

Når folk ligner.....

Jeg har i dag været på Frederiksberg og jeg skulle være der meget tidligt. Tidligt for mig ihvertfald, 8.50. Nåh, men altså jeg sidder der i linie 18, og jeg begynder at se folk lidt an, og må trække på smilebåndet, fordi lige der over for mig står der en lille mand som ligner Desperate housewives Bree´s mand Orson,ved siden af mig sidder fyren fra Due date, ikke Robert Downey jr. Ham den anden, hippien, som ryger pot.... Typisk at jeg får hippien og ikke den lækre. Der kommer en kvinde ind med en klapvogn, der sidder en lille dreng i den, over for knægten står en fyr som til forveksling ligner Hayden Christensen aka. Anakin Skywalker. Ved Frederiksberg station kommer der en pige ind og hun har en transportkasse med. Pigen ligner en kattedame, I ved, en af dem som fodre katte på gaden og har 20 derhjemme, så hun aldrig bliver ensom. Katten er sur over at være i kassen, så den begynder at mjave temmelig højt. 4 rækker foran sidder der en ung lyshåret fyr, ligner ikke umiddelbart nogen, men han drejer hovedet og jeg sværger, der kommer en boble op fra hans hovedet, hvori der står; " Var det en kat, jeg hørte?!" Og da han får øje på katten, nikker han diskret som for at sige til sig selv; "Jeps gamle ven, den var sgu god nok". Mærkeligt hvordan en kat kan skabe mere opmærksomhed end barnet som sidder i klapvogn og siger mjav, for måske at være solidarisk med katten.
På vej hjem med linie 18 må jeg igen trække på smilebåndet. Ved Valby station kommer der en dame gående i en turkis kjole, hendes fine taljekorte jakke matcher og hendes sko er lige en nuance lysere end jakken, i hånden har hun en kuverttaske i samme farve som resten. I busskuret sidder der en mand, han er laset i tøjet, hans hud er solbrændt og beskidt og han drikker martini. Af flasken. Selv nu må jeg trække på smilebåndet, for kontrasten mellem de to er slående.
Det er det, jeg synes er så fascinerende ved livet, byen og mennesker. Hvor tydeligt rangforskellen er, og hvor mærkeligt det er at en pige på max. 25 år har brug for at tage sin kat med i linie 18 og tale med den som moren taler med barnet i klapvognen, som siger mjav måske fordi Hayden Christensen så smiler endnu mere til ham.   
Hvem mon jeg ligner? Jeg håber jeg ligner mig selv på en god dag :0)Og hvis jeg ikke ligner mig selv vil jeg gerne ligne Alyssa Milano, bare lidt ;0)

Og sådan fik jeg et vink med en vognstang

Det har været en virkelig dårlig dag, jeg har været så træt og jeg faldt i søvn på sofaen og vågnede kl 12 og kom derfor ikke til træning. Derefter valgte jeg så at æde en halv pakke knækbrød med smør og pålægschokolade. Virkelig dumt.......! Nu har jeg i midlertidig indset at jeg må have noget hjælp, så jeg har besluttet at melde mig ind i de danske vægtkonsulenter og så må vi se hvad det kan føre med sig.
Hvor om alting er så vender dagen, da jeg henter Mathilde, hendes dejlige blå øjne som møder mig og hendes stemme er fuld af glæde, når hun råber Moar. Vi kører direkte på stranden og det er bare dejligt. Vi graver Mathildes fødder ned i sandet, vi bygger sandbakker og pynter med muslinger og til sidst sænker jeg Mathilde ned i vandet fra badebroen og hun griner højt og længe da bølgerne skyller ind over hende. Hun er fuld af tillid til mig og har en urokkelig tror på jeg trækker hende op fra vandet i det øjeblik når hun råber Op.
Det er i dette øjeblik jeg rammes at en vognstang, for hvad er mere perfekt end den tid jeg har lige nu og lige her med Mathilde.
Det kan godt være jeg i dag har svælget i min egen navle, men i morgen er der atter en dag og her starter jeg forfra. For min tid er nu og min motivation er højere end nogensinde før. Jeg kan hvad jeg VIL :0)

Det er for vildt......!

I dag siger vægten 92,7 kg, det betyder jeg har tabt mig 2,3 kg siden d. 06.06. Det er for vildt......! :o0 Jeg er fuldstændig målløs, det så fedt :0) Jeg mangler 200 g for at nå mit mål for den 1. mdr. Jeg er stolt af mig selv og jeg har total kampgejst nu. Nu vil jeg gå i tænkeboks og overveje, hvad det næste mål skal være.
Det er mit livs kamp, og jeg nægter at tabe denne gang. Jeg vil være 20 kilo lettere, når Simon skal konfirmeres næste år i maj.
Jeg er så glad for at jeg fandt min motionsform, det har betydet alverden for mig. Samtidig hjælper det gevaldigt at kunne fokusere på noget andet end mad og det er svært, meget svært. Hele mit liv har folk gjort nar af mig og min størrelse og så tyk er jeg jo ikke engang i forhold til andre, jeg forestiller mig, de har det meget sværere end jeg har.
Jo mere ked man bliver af folks drilleri, jo mere spiser man, det er en ondt cirkel.
Før var jeg ligeglad med, hvad jeg puttede i hovedet, det har ændre sig meget.
Jeg spiser ikke ting, jeg ikke kan li´.
Jeg spiser ikke mørk chokolade, for det kan jeg ikke lide.
Jeg spiser ikke tandsmør på ristede krydderboller, bare for hyggens skyld.
Jeg spiser slet ikke hvidt brød og smør mere.
Jeg spiser kun 1 potion aftensmad og jeg spiser kun, når jeg er sulten.
For andre virker en anden metode måske, men nu har jeg fundet min måde og den vej følger jeg nu og resten af mit liv, for jeg gider ikke blive forpustet, når jeg skal snører min sko eller få en af ungerne til at bukke sig ned og tage noget jeg har tabt, fordi jeg får kvalme af at bukke for meget sammen, når min mave kommer i klemme.
Det er slut.
Jeg vil kunne spille fodbold med mine drenge uden at være ved at dø af udmattelse inden der er gået 5 min.
Jeg vil ikke være flov over at vise mig i badetøj og derfor ikke tage med på stranden, selvom jeg ved ungerne elsker det.
Alt det og meget mere er slut nu. Jeg ved hvor jeg skal hen og det kan kun gå for langsomt :0)

Panikken breder sig...

Man siger de gratis glæder er størst.... Og jeg er langt hen af vejen enig. Indtil i går hvor min svigerinde tilbyder at jeg kan komme med til Bon Jovi koncert Ahhhhhhhh Fedt fedt fedt.... Også BANG panikken rammer mig.... Kan jeg finde derhen? Kan jeg kører tilbage til KBH i mørke? Bliver vi overfaldet til koncerten? Kan jeg overhovedet lide Bon Jovi´s musik?
Mich griner af mig og siger som altid: Naturligvis kan du klare det...
Og ja, selvfølgelig kan jeg det, hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg har GPS, jeg har en plan for mine ting, så de ikke kan bliver taget eller blive væk. Jeg har kørt så mange gange i mørke, så hvorfor er denne gang anderledes.
De gratis glæder er de største, man skal bare finde fordelene i stedet for ulemperne. Og det er mit nye mål. Find fordele i alt som gør mig utryg eller usikker. Jeg kan sagtens. Man kan hvad man vil! Og jeg VIL til Bon Jovi koncert...!

Hvilken hund er jeg?

I dag til yoga skulle vi finde ud af hvilken hund er jeg.
Jeg var på den time igennem mange hunde i mine tanker og jeg har besluttet at jeg er en stor blød rolig Berner senne. Med dens store tillidsfulde brune øjne, jep det er mig. Naturligvis kan jeg også være en arrig, ja hvad ved jeg, langhåret gravhund måske. Men den er også blød og nuttet.
I lang tid har jeg stræbet efter at komme til at ligne naboen, but no more. For jeg er mig og jeg elsker mig selv 100 % i dag :0) det kan godt være det kun er 75 % i morgen, men i dag og i nuet er det 100 %. Jeg er stolt af mig selv. jeg har tabt mig 1,7 kg siden jeg startede denne blog d. 06.06, så på 11 dage er jeg nået over halvdelen af det jeg har som mål på 1 mdr. Det er fandme i orden :0) Og derfor vil jeg give mig selv et kæmpe kram og sige: Godt gået Nynne, du er en stjerne.

Smukke Mathias

Så er vægten gledet ned på 93,8 kg, og jeg er glad :0)
Det er så fedt at mærke at bukserne bliver større og min mave bliver mindre.
Jeg kan mærke det bliver mit livs sommer :0) Har gang i mange projekter og jeg føler jeg er toppen af pop´en ;0) Det er første gang i meget lang tid jeg har haft det sådan......

Der er dog et enkelt skår i glæden.... Mathias skulle have været til graduering i morgen, men pga et tøsepigebarn som fortalt ungerne at de ikke måtte lave fejl og hvis de mente de ikke kunne lade være med det, var det spild af tid at komme til graduering, skal han nu ikke afsted og han vil aldrig til karate igen. Det er sgu tarveligt..........! Dumme tøs får jeg vældig meget lyst til at sige. Og her kommer min undring så ind. Hvordan kan man sætte et pigebarn til at træne 8-9 årige unger, uden nogen form for uddannelse eller instruktion i god kommunikation?? Tænker jeg laver mit eget konsulentfirma, hvor jeg kan undervise i kommunikation og omgangstone.
Jeg er sikker på Mathias ikke er den eneste, der bliver ked af det. Det er jo trods alt ikke alle børn, som tænker: Okay, nu går jeg hjem og øver mig hele natten-. Synd og skam siger jeg bare.

Min smukke Mathias med et hjerte af guld.

Hvad med os selv?

Vi skal alle sammen vælge hele tiden her i livet, nogle gange træffer vi nogle rigtige gode valg og andre gange skyder vi helt ved siden af.
Vi skal alle samme finde vores egen niche for at være specielle, så vi ikke ender som halvdelen af Danmarks befolkning.
Men er det så vigtigt at være speciel? Er det ikke nok at være et ganske almindeligt menneske med en ganske almindelig hverdag, bestående af det sådan en nu indeholder? I mine øjne er alle mennesker noget særligt og specielle ikke fordi de skiller sig ud fra mængden, men fordi vi alle besidder noget som ingen andre har. Vi er hver især unikke både i personlighed og væremåde. Vi er hver især lysende stjerner som bidrager med det vi nu engang indeholder på godt og ondt.
De meget få gange man formår at ramme fuldstændig korrekt skal vi huske, men alle de gange vi skyder ved siden af er i mine øjne meget vigtigere, det er her vi lærer, så vi ikke laver samme fejl igen, det er her vi mærker efter om det er okay for mig at være i denne situation lige nu. Jeg har glemt at mærke efter meget ofte. Den fejl laver jeg ikke igen!
Jeg har glemt det så mange gange, at jeg har været nødt til at få hjælp til at lære hvordan man gør.
Den fejl laver jeg ikke igen!
Mine hvalpe skal mærke efter hvor de er. De skal vide om de er okay med situationen, hvis de ikke er tilfredse, må vi justerer lidt den ene eller anden vej, så de på den måde lærer at alle følelser er legale. I min rede er det meget okay, at mærke efter hvor er vi nu og det er rigtig okay at sige fra. Jeg lærer også mine børn, at det er muligt at man har en anden mening, og hvis man har brug for at ytre den, skal det gøres på en ordentlig måde, så man ikke sårer modparten. Jeg har såret mange mennesker i mit liv, og det vil ske igen, undskyld! Sig til mig på en pæn måde at jeg gør dig ked af det og jeg vil reagerer på det. Det lover jeg!
Jeg er blevet såret mange gange i mit liv, det sker måske igen, men næste gange vil jeg sige, det ikke okay, du får mig til at føle mig mindre værd end dig.
Alle I vidunderlige mennesker som lyser på hver jeres egen særlige måde, det er okay at sige: Når du siger bla., føler jeg bla. Gør det på en måde, så I kan være stolte af jer selv.

Mindre nedsmeltning

Jeg har været til yoga i dag og det var som altid skønt. Jeg blev bare dårlig efter timen, fik kvalme og blev utilpas. Og her kommer gamle vaner så meget hurtigt tilbage. Thank Heaven for 7/11 og deres dejlige croissanter med mandel og marcipan Mmmm og scones. Og fik jeg det bedre?? NEJ tværtimod.
Tænke jeg som alle andre "normale", lad mig drikke lidt vand og lægge mig lidt ned til det er overstået?? NEJ. Tænkte jeg, lad mig æder noget meget sukkerholdig, fedtet dej.... JA, det gjorde jeg helt sikkert :0(
Hele min madplan er skredet i svinget i dag. Jeg har ikke vejet andet end min morgenmad, men der udover har jeg spist ovenstående, yoghurt med crunch, boller, madpandekager med skinke og ost, jeg har husket at drikke 2 flasker vand, så der er jeg homefree ;0) Jeg vil ikke dunke mig selv i hovedet med min uhensigtigmæssige levevis i dag, jeg vil bare love mig selv at i morgen tager jeg skeen i den anden hånd ;0)
Hvilket minder mig om, jeg godt kunne spise en is Ha-ha

En torsdag i mit liv

I dag har jeg ikke spist ret meget, ikke fordi jeg har tænkt mig at gøre det til en fast vane, men simpelhen fordi jeg ikke har haft tid... Jeg har været kreativ  ;0)
Jeg er blevet forkølet og derfor er dans aflyst i dag, til gengæld fik jeg den fedeste optur i tirsdags. Retromix, jo tak, det kan vi li´
Jeg kan ikke huske hvornår jeg har hygget mig så meget til en træningstime, selvom det var super hårdt, var det fantastisk. Vi dansede Flashdance, Grease og mange flere, det var sååååå fedt :0) Det er nu en fast tirsdagsting.
Og vægten siger 94,1 Jubiiiiii tænk så lidt kan gøre en så glad :0)) men det må betyde jeg er på rette vej, synes heller ikke det er en belastning at veje ting, gruer for 2 x fødselsdag i denne uge :0( Det ville ikke være populært at veje mad i de selskaber... Der er forståelsen ikke helt nået til. Jeg må bare sige lidt meget lidt....!
Yoga kalder i morgen, glæder jeg mig meget til :0)

Simon

Min søn Simon på 13 år vil gerne lave frokost til mig i dag og er fuld af gåpåmod og ros til mig over jeg nu gør dette. Med dette tiltag i mit liv vejer jeg min mad for at følge med i hvad der ryger indenbords af div.
Simon spørger så om han skal lave salat til mig og vi vejer det hele og han lægger det i en stor glas skål hen af vejen. Da han synes det er fint siger han til mig; Værs´go mor, nu er din salat færdig. Han stikker mig så en skål hvor der ligger 3 salatblade, en tomat, en stykke agurk, en halv mozzarella og ovenpå det hele ligger det tun. Jeg glor lidt siger tak og tag skålen. Samtidig kan jeg ikke lade være med at grine og han siger så til mig; Hvad? Jeg har aldrig fået salat på denne måde før... Han glor lidt og begynder at undskylde, i hans ihærdige forsøg på at veje det hele korrekt har han ikke tænkt på at det måske skulle findeles lidt på en eller anden måde :0) Jeg siger naturligvis at det er okay og til dato er det den bedste salat jeg nogensinde har fået. Så tak Simon for mad <3

Min første, af forhåbentlig flere.

Nåh, så tog jeg mig sammen. Det er jo så moderne at dele ens liv med alle dem det nu måtte interessere. Det ikke derfor jeg laver denne blog.
Ikke fordi jeg ikke går ind for at dele, det gør jeg skam. Altså lige bortset fra min cola, min chokolade, mine chips, min kage, min mad... Ser I et mønster? :0)
Det er nemlig grunden til jeg laver denne blog, jeg skal lærer at dele. Og fordi når jeg deler det i offentligheden og blotlægger min sjæl er jeg nødt til at holde løfterne til mig selv. Jeg ville aldrig bryde et løfte, jeg har givet til andre, men når jeg lover mig selv noget er det nemmere at smutte udenom. Men ikke denne gang for nu er DU mit vidne. 
Jeg er 169 cm høj og vejer 95 kg, mit BMI er 33,26... Åhhh, nu er det officielt ude, jeg er en fedling :0( Som min søster på Lolland engang sagde; Nynne du er buttet på den fede måde.
Jo tak, tror jeg nok.
Nu sidder jeg så i en situation, hvor jeg har fået forærende en masse tid, officielt er jeg blevet fyret fra et rigtig dårligt job, med dårlig stemning, dårlig løn og en rigtig grum forstanderinde. Det okay, for jeg har fundet ud af, jeg er lige der i mit liv hvor jeg skal være. 
Jeg er mor til 3 dejlige børn, jeg har en skøn mand, og jeg har 4 uddannelser :0/ Jeg er sosu-hjælper, sosu-assistent, massør og træningsterapeut. Hele mit liv har jeg gjort noget for andre og nu vil jeg gøre noget for mig selv. 
1. Fra og med i dag vil jeg leve sundt 
2. Fra og med i dag vil jeg træne hver dag, hvis det er muligt og ellers min 4 x om ugen
3. Fra og med i dag vil jeg mediterer 20 min hver aften i stedet for at sidde i sofaen og glo fjernsyn
4. Fra i dag og 1 mdr. frem vil jeg tabe mig 2,5 kg


I den næste tid vil jeg bruge min blok til at skrive lidt om hvordan det går, skrive når jeg mangler motivation, når jeg må spise bare for at spise og måske få et kærligt spark bagi af mine læsere, hvis der er nogen ;0)
Og når jeg når målet 75 kg vil jeg forkæle mig selv med en ny garderobe ;0) og en konsultation hos Evy Sampson i Spirituel coaching.