Lidt lige som ungerne gør det, når de "opfinder" løven under sengen... På samme måde kan jeg skræmme mig selv og få total paranoia. Jeg hidser en stemning op og få koldsved og ser alverden spøgelser. Det er alt lige fra pædofile til Mich der løber ud mod solnedgangen med en trunte på 20 år som har et taljemål på 15 cm. Jeg ved godt begge tanker er latterlige, for hvor finder man et taljemål på 15.......?!
Spøg til side, nu er jeg jo godt i gang med mit vægttab og siden denne blog startede har jeg tabt 4 kg i alt. Det er lykkes mig at samle dem op igen, men nu er de væk.......! For altid!!!!! Jeg kan ikke lade være med at stå foran spejlet og se på mig selv også kommer STEMNINGEN uuuuha. Tænk nu hvis det er cancer jeg har eller en eksotisk sommerfuglelarve der spiser mine fedtdepoter.... Det falder mig selv ikke ind, at det er fordi jeg er dygtig og løber og spiser fornuftigt. Den tanke strejfer mig slet ikke. Indtil i nat hvor jeg vågnede, fordi jeg drømte om uldlus?????!!! Olde-historie.... Og pludselig i min syge hjerne havde de spise mig helt. Da besluttede jeg mig for at nu måtte dette hører op, og jeg sagde til mig selv.. Jeg er dygtig, det er flot det jeg gør og jeg kæmper en kamp, en kamp jeg burde havde taget op for længe siden i stedet for at gemme mig bag, jeg er buttet på den fede måde og andre latterlige undskyldninger for at vælte kage og andet ind i hangaren.
Jeg bliver glad når Melani siger, Ej, nu er dine bryster større end din mave. Når Rikke skriver til mig. That ´s my gørl og når alle andre roser mig. Så ved jeg, jeg er på rette vej og det bliver nemmere og nemmere. Nu skal jeg så bare selv lærer at rose mig, og det er jeg ikke særlig god til, men jeg øver mig og om 20 kg er jeg helt sikkert i stand til at sige. Det er fandme godt gået. Hvis altså ikke uldlusene har spist mig inden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar