Når folk ligner.....

Jeg har i dag været på Frederiksberg og jeg skulle være der meget tidligt. Tidligt for mig ihvertfald, 8.50. Nåh, men altså jeg sidder der i linie 18, og jeg begynder at se folk lidt an, og må trække på smilebåndet, fordi lige der over for mig står der en lille mand som ligner Desperate housewives Bree´s mand Orson,ved siden af mig sidder fyren fra Due date, ikke Robert Downey jr. Ham den anden, hippien, som ryger pot.... Typisk at jeg får hippien og ikke den lækre. Der kommer en kvinde ind med en klapvogn, der sidder en lille dreng i den, over for knægten står en fyr som til forveksling ligner Hayden Christensen aka. Anakin Skywalker. Ved Frederiksberg station kommer der en pige ind og hun har en transportkasse med. Pigen ligner en kattedame, I ved, en af dem som fodre katte på gaden og har 20 derhjemme, så hun aldrig bliver ensom. Katten er sur over at være i kassen, så den begynder at mjave temmelig højt. 4 rækker foran sidder der en ung lyshåret fyr, ligner ikke umiddelbart nogen, men han drejer hovedet og jeg sværger, der kommer en boble op fra hans hovedet, hvori der står; " Var det en kat, jeg hørte?!" Og da han får øje på katten, nikker han diskret som for at sige til sig selv; "Jeps gamle ven, den var sgu god nok". Mærkeligt hvordan en kat kan skabe mere opmærksomhed end barnet som sidder i klapvogn og siger mjav, for måske at være solidarisk med katten.
På vej hjem med linie 18 må jeg igen trække på smilebåndet. Ved Valby station kommer der en dame gående i en turkis kjole, hendes fine taljekorte jakke matcher og hendes sko er lige en nuance lysere end jakken, i hånden har hun en kuverttaske i samme farve som resten. I busskuret sidder der en mand, han er laset i tøjet, hans hud er solbrændt og beskidt og han drikker martini. Af flasken. Selv nu må jeg trække på smilebåndet, for kontrasten mellem de to er slående.
Det er det, jeg synes er så fascinerende ved livet, byen og mennesker. Hvor tydeligt rangforskellen er, og hvor mærkeligt det er at en pige på max. 25 år har brug for at tage sin kat med i linie 18 og tale med den som moren taler med barnet i klapvognen, som siger mjav måske fordi Hayden Christensen så smiler endnu mere til ham.   
Hvem mon jeg ligner? Jeg håber jeg ligner mig selv på en god dag :0)Og hvis jeg ikke ligner mig selv vil jeg gerne ligne Alyssa Milano, bare lidt ;0)

Og sådan fik jeg et vink med en vognstang

Det har været en virkelig dårlig dag, jeg har været så træt og jeg faldt i søvn på sofaen og vågnede kl 12 og kom derfor ikke til træning. Derefter valgte jeg så at æde en halv pakke knækbrød med smør og pålægschokolade. Virkelig dumt.......! Nu har jeg i midlertidig indset at jeg må have noget hjælp, så jeg har besluttet at melde mig ind i de danske vægtkonsulenter og så må vi se hvad det kan føre med sig.
Hvor om alting er så vender dagen, da jeg henter Mathilde, hendes dejlige blå øjne som møder mig og hendes stemme er fuld af glæde, når hun råber Moar. Vi kører direkte på stranden og det er bare dejligt. Vi graver Mathildes fødder ned i sandet, vi bygger sandbakker og pynter med muslinger og til sidst sænker jeg Mathilde ned i vandet fra badebroen og hun griner højt og længe da bølgerne skyller ind over hende. Hun er fuld af tillid til mig og har en urokkelig tror på jeg trækker hende op fra vandet i det øjeblik når hun råber Op.
Det er i dette øjeblik jeg rammes at en vognstang, for hvad er mere perfekt end den tid jeg har lige nu og lige her med Mathilde.
Det kan godt være jeg i dag har svælget i min egen navle, men i morgen er der atter en dag og her starter jeg forfra. For min tid er nu og min motivation er højere end nogensinde før. Jeg kan hvad jeg VIL :0)

Det er for vildt......!

I dag siger vægten 92,7 kg, det betyder jeg har tabt mig 2,3 kg siden d. 06.06. Det er for vildt......! :o0 Jeg er fuldstændig målløs, det så fedt :0) Jeg mangler 200 g for at nå mit mål for den 1. mdr. Jeg er stolt af mig selv og jeg har total kampgejst nu. Nu vil jeg gå i tænkeboks og overveje, hvad det næste mål skal være.
Det er mit livs kamp, og jeg nægter at tabe denne gang. Jeg vil være 20 kilo lettere, når Simon skal konfirmeres næste år i maj.
Jeg er så glad for at jeg fandt min motionsform, det har betydet alverden for mig. Samtidig hjælper det gevaldigt at kunne fokusere på noget andet end mad og det er svært, meget svært. Hele mit liv har folk gjort nar af mig og min størrelse og så tyk er jeg jo ikke engang i forhold til andre, jeg forestiller mig, de har det meget sværere end jeg har.
Jo mere ked man bliver af folks drilleri, jo mere spiser man, det er en ondt cirkel.
Før var jeg ligeglad med, hvad jeg puttede i hovedet, det har ændre sig meget.
Jeg spiser ikke ting, jeg ikke kan li´.
Jeg spiser ikke mørk chokolade, for det kan jeg ikke lide.
Jeg spiser ikke tandsmør på ristede krydderboller, bare for hyggens skyld.
Jeg spiser slet ikke hvidt brød og smør mere.
Jeg spiser kun 1 potion aftensmad og jeg spiser kun, når jeg er sulten.
For andre virker en anden metode måske, men nu har jeg fundet min måde og den vej følger jeg nu og resten af mit liv, for jeg gider ikke blive forpustet, når jeg skal snører min sko eller få en af ungerne til at bukke sig ned og tage noget jeg har tabt, fordi jeg får kvalme af at bukke for meget sammen, når min mave kommer i klemme.
Det er slut.
Jeg vil kunne spille fodbold med mine drenge uden at være ved at dø af udmattelse inden der er gået 5 min.
Jeg vil ikke være flov over at vise mig i badetøj og derfor ikke tage med på stranden, selvom jeg ved ungerne elsker det.
Alt det og meget mere er slut nu. Jeg ved hvor jeg skal hen og det kan kun gå for langsomt :0)

Panikken breder sig...

Man siger de gratis glæder er størst.... Og jeg er langt hen af vejen enig. Indtil i går hvor min svigerinde tilbyder at jeg kan komme med til Bon Jovi koncert Ahhhhhhhh Fedt fedt fedt.... Også BANG panikken rammer mig.... Kan jeg finde derhen? Kan jeg kører tilbage til KBH i mørke? Bliver vi overfaldet til koncerten? Kan jeg overhovedet lide Bon Jovi´s musik?
Mich griner af mig og siger som altid: Naturligvis kan du klare det...
Og ja, selvfølgelig kan jeg det, hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg har GPS, jeg har en plan for mine ting, så de ikke kan bliver taget eller blive væk. Jeg har kørt så mange gange i mørke, så hvorfor er denne gang anderledes.
De gratis glæder er de største, man skal bare finde fordelene i stedet for ulemperne. Og det er mit nye mål. Find fordele i alt som gør mig utryg eller usikker. Jeg kan sagtens. Man kan hvad man vil! Og jeg VIL til Bon Jovi koncert...!

Hvilken hund er jeg?

I dag til yoga skulle vi finde ud af hvilken hund er jeg.
Jeg var på den time igennem mange hunde i mine tanker og jeg har besluttet at jeg er en stor blød rolig Berner senne. Med dens store tillidsfulde brune øjne, jep det er mig. Naturligvis kan jeg også være en arrig, ja hvad ved jeg, langhåret gravhund måske. Men den er også blød og nuttet.
I lang tid har jeg stræbet efter at komme til at ligne naboen, but no more. For jeg er mig og jeg elsker mig selv 100 % i dag :0) det kan godt være det kun er 75 % i morgen, men i dag og i nuet er det 100 %. Jeg er stolt af mig selv. jeg har tabt mig 1,7 kg siden jeg startede denne blog d. 06.06, så på 11 dage er jeg nået over halvdelen af det jeg har som mål på 1 mdr. Det er fandme i orden :0) Og derfor vil jeg give mig selv et kæmpe kram og sige: Godt gået Nynne, du er en stjerne.

Smukke Mathias

Så er vægten gledet ned på 93,8 kg, og jeg er glad :0)
Det er så fedt at mærke at bukserne bliver større og min mave bliver mindre.
Jeg kan mærke det bliver mit livs sommer :0) Har gang i mange projekter og jeg føler jeg er toppen af pop´en ;0) Det er første gang i meget lang tid jeg har haft det sådan......

Der er dog et enkelt skår i glæden.... Mathias skulle have været til graduering i morgen, men pga et tøsepigebarn som fortalt ungerne at de ikke måtte lave fejl og hvis de mente de ikke kunne lade være med det, var det spild af tid at komme til graduering, skal han nu ikke afsted og han vil aldrig til karate igen. Det er sgu tarveligt..........! Dumme tøs får jeg vældig meget lyst til at sige. Og her kommer min undring så ind. Hvordan kan man sætte et pigebarn til at træne 8-9 årige unger, uden nogen form for uddannelse eller instruktion i god kommunikation?? Tænker jeg laver mit eget konsulentfirma, hvor jeg kan undervise i kommunikation og omgangstone.
Jeg er sikker på Mathias ikke er den eneste, der bliver ked af det. Det er jo trods alt ikke alle børn, som tænker: Okay, nu går jeg hjem og øver mig hele natten-. Synd og skam siger jeg bare.

Min smukke Mathias med et hjerte af guld.

Hvad med os selv?

Vi skal alle sammen vælge hele tiden her i livet, nogle gange træffer vi nogle rigtige gode valg og andre gange skyder vi helt ved siden af.
Vi skal alle samme finde vores egen niche for at være specielle, så vi ikke ender som halvdelen af Danmarks befolkning.
Men er det så vigtigt at være speciel? Er det ikke nok at være et ganske almindeligt menneske med en ganske almindelig hverdag, bestående af det sådan en nu indeholder? I mine øjne er alle mennesker noget særligt og specielle ikke fordi de skiller sig ud fra mængden, men fordi vi alle besidder noget som ingen andre har. Vi er hver især unikke både i personlighed og væremåde. Vi er hver især lysende stjerner som bidrager med det vi nu engang indeholder på godt og ondt.
De meget få gange man formår at ramme fuldstændig korrekt skal vi huske, men alle de gange vi skyder ved siden af er i mine øjne meget vigtigere, det er her vi lærer, så vi ikke laver samme fejl igen, det er her vi mærker efter om det er okay for mig at være i denne situation lige nu. Jeg har glemt at mærke efter meget ofte. Den fejl laver jeg ikke igen!
Jeg har glemt det så mange gange, at jeg har været nødt til at få hjælp til at lære hvordan man gør.
Den fejl laver jeg ikke igen!
Mine hvalpe skal mærke efter hvor de er. De skal vide om de er okay med situationen, hvis de ikke er tilfredse, må vi justerer lidt den ene eller anden vej, så de på den måde lærer at alle følelser er legale. I min rede er det meget okay, at mærke efter hvor er vi nu og det er rigtig okay at sige fra. Jeg lærer også mine børn, at det er muligt at man har en anden mening, og hvis man har brug for at ytre den, skal det gøres på en ordentlig måde, så man ikke sårer modparten. Jeg har såret mange mennesker i mit liv, og det vil ske igen, undskyld! Sig til mig på en pæn måde at jeg gør dig ked af det og jeg vil reagerer på det. Det lover jeg!
Jeg er blevet såret mange gange i mit liv, det sker måske igen, men næste gange vil jeg sige, det ikke okay, du får mig til at føle mig mindre værd end dig.
Alle I vidunderlige mennesker som lyser på hver jeres egen særlige måde, det er okay at sige: Når du siger bla., føler jeg bla. Gør det på en måde, så I kan være stolte af jer selv.

Mindre nedsmeltning

Jeg har været til yoga i dag og det var som altid skønt. Jeg blev bare dårlig efter timen, fik kvalme og blev utilpas. Og her kommer gamle vaner så meget hurtigt tilbage. Thank Heaven for 7/11 og deres dejlige croissanter med mandel og marcipan Mmmm og scones. Og fik jeg det bedre?? NEJ tværtimod.
Tænke jeg som alle andre "normale", lad mig drikke lidt vand og lægge mig lidt ned til det er overstået?? NEJ. Tænkte jeg, lad mig æder noget meget sukkerholdig, fedtet dej.... JA, det gjorde jeg helt sikkert :0(
Hele min madplan er skredet i svinget i dag. Jeg har ikke vejet andet end min morgenmad, men der udover har jeg spist ovenstående, yoghurt med crunch, boller, madpandekager med skinke og ost, jeg har husket at drikke 2 flasker vand, så der er jeg homefree ;0) Jeg vil ikke dunke mig selv i hovedet med min uhensigtigmæssige levevis i dag, jeg vil bare love mig selv at i morgen tager jeg skeen i den anden hånd ;0)
Hvilket minder mig om, jeg godt kunne spise en is Ha-ha

En torsdag i mit liv

I dag har jeg ikke spist ret meget, ikke fordi jeg har tænkt mig at gøre det til en fast vane, men simpelhen fordi jeg ikke har haft tid... Jeg har været kreativ  ;0)
Jeg er blevet forkølet og derfor er dans aflyst i dag, til gengæld fik jeg den fedeste optur i tirsdags. Retromix, jo tak, det kan vi li´
Jeg kan ikke huske hvornår jeg har hygget mig så meget til en træningstime, selvom det var super hårdt, var det fantastisk. Vi dansede Flashdance, Grease og mange flere, det var sååååå fedt :0) Det er nu en fast tirsdagsting.
Og vægten siger 94,1 Jubiiiiii tænk så lidt kan gøre en så glad :0)) men det må betyde jeg er på rette vej, synes heller ikke det er en belastning at veje ting, gruer for 2 x fødselsdag i denne uge :0( Det ville ikke være populært at veje mad i de selskaber... Der er forståelsen ikke helt nået til. Jeg må bare sige lidt meget lidt....!
Yoga kalder i morgen, glæder jeg mig meget til :0)

Simon

Min søn Simon på 13 år vil gerne lave frokost til mig i dag og er fuld af gåpåmod og ros til mig over jeg nu gør dette. Med dette tiltag i mit liv vejer jeg min mad for at følge med i hvad der ryger indenbords af div.
Simon spørger så om han skal lave salat til mig og vi vejer det hele og han lægger det i en stor glas skål hen af vejen. Da han synes det er fint siger han til mig; Værs´go mor, nu er din salat færdig. Han stikker mig så en skål hvor der ligger 3 salatblade, en tomat, en stykke agurk, en halv mozzarella og ovenpå det hele ligger det tun. Jeg glor lidt siger tak og tag skålen. Samtidig kan jeg ikke lade være med at grine og han siger så til mig; Hvad? Jeg har aldrig fået salat på denne måde før... Han glor lidt og begynder at undskylde, i hans ihærdige forsøg på at veje det hele korrekt har han ikke tænkt på at det måske skulle findeles lidt på en eller anden måde :0) Jeg siger naturligvis at det er okay og til dato er det den bedste salat jeg nogensinde har fået. Så tak Simon for mad <3

Min første, af forhåbentlig flere.

Nåh, så tog jeg mig sammen. Det er jo så moderne at dele ens liv med alle dem det nu måtte interessere. Det ikke derfor jeg laver denne blog.
Ikke fordi jeg ikke går ind for at dele, det gør jeg skam. Altså lige bortset fra min cola, min chokolade, mine chips, min kage, min mad... Ser I et mønster? :0)
Det er nemlig grunden til jeg laver denne blog, jeg skal lærer at dele. Og fordi når jeg deler det i offentligheden og blotlægger min sjæl er jeg nødt til at holde løfterne til mig selv. Jeg ville aldrig bryde et løfte, jeg har givet til andre, men når jeg lover mig selv noget er det nemmere at smutte udenom. Men ikke denne gang for nu er DU mit vidne. 
Jeg er 169 cm høj og vejer 95 kg, mit BMI er 33,26... Åhhh, nu er det officielt ude, jeg er en fedling :0( Som min søster på Lolland engang sagde; Nynne du er buttet på den fede måde.
Jo tak, tror jeg nok.
Nu sidder jeg så i en situation, hvor jeg har fået forærende en masse tid, officielt er jeg blevet fyret fra et rigtig dårligt job, med dårlig stemning, dårlig løn og en rigtig grum forstanderinde. Det okay, for jeg har fundet ud af, jeg er lige der i mit liv hvor jeg skal være. 
Jeg er mor til 3 dejlige børn, jeg har en skøn mand, og jeg har 4 uddannelser :0/ Jeg er sosu-hjælper, sosu-assistent, massør og træningsterapeut. Hele mit liv har jeg gjort noget for andre og nu vil jeg gøre noget for mig selv. 
1. Fra og med i dag vil jeg leve sundt 
2. Fra og med i dag vil jeg træne hver dag, hvis det er muligt og ellers min 4 x om ugen
3. Fra og med i dag vil jeg mediterer 20 min hver aften i stedet for at sidde i sofaen og glo fjernsyn
4. Fra i dag og 1 mdr. frem vil jeg tabe mig 2,5 kg


I den næste tid vil jeg bruge min blok til at skrive lidt om hvordan det går, skrive når jeg mangler motivation, når jeg må spise bare for at spise og måske få et kærligt spark bagi af mine læsere, hvis der er nogen ;0)
Og når jeg når målet 75 kg vil jeg forkæle mig selv med en ny garderobe ;0) og en konsultation hos Evy Sampson i Spirituel coaching.