Min søn Simon på 13 år vil gerne lave frokost til mig i dag og er fuld af gåpåmod og ros til mig over jeg nu gør dette. Med dette tiltag i mit liv vejer jeg min mad for at følge med i hvad der ryger indenbords af div.
Simon spørger så om han skal lave salat til mig og vi vejer det hele og han lægger det i en stor glas skål hen af vejen. Da han synes det er fint siger han til mig; Værs´go mor, nu er din salat færdig. Han stikker mig så en skål hvor der ligger 3 salatblade, en tomat, en stykke agurk, en halv mozzarella og ovenpå det hele ligger det tun. Jeg glor lidt siger tak og tag skålen. Samtidig kan jeg ikke lade være med at grine og han siger så til mig; Hvad? Jeg har aldrig fået salat på denne måde før... Han glor lidt og begynder at undskylde, i hans ihærdige forsøg på at veje det hele korrekt har han ikke tænkt på at det måske skulle findeles lidt på en eller anden måde :0) Jeg siger naturligvis at det er okay og til dato er det den bedste salat jeg nogensinde har fået. Så tak Simon for mad <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar