Vi skal alle sammen vælge hele tiden her i livet, nogle gange træffer vi nogle rigtige gode valg og andre gange skyder vi helt ved siden af.
Vi skal alle samme finde vores egen niche for at være specielle, så vi ikke ender som halvdelen af Danmarks befolkning.
Men er det så vigtigt at være speciel? Er det ikke nok at være et ganske almindeligt menneske med en ganske almindelig hverdag, bestående af det sådan en nu indeholder? I mine øjne er alle mennesker noget særligt og specielle ikke fordi de skiller sig ud fra mængden, men fordi vi alle besidder noget som ingen andre har. Vi er hver især unikke både i personlighed og væremåde. Vi er hver især lysende stjerner som bidrager med det vi nu engang indeholder på godt og ondt.
De meget få gange man formår at ramme fuldstændig korrekt skal vi huske, men alle de gange vi skyder ved siden af er i mine øjne meget vigtigere, det er her vi lærer, så vi ikke laver samme fejl igen, det er her vi mærker efter om det er okay for mig at være i denne situation lige nu. Jeg har glemt at mærke efter meget ofte. Den fejl laver jeg ikke igen!
Jeg har glemt det så mange gange, at jeg har været nødt til at få hjælp til at lære hvordan man gør.
Den fejl laver jeg ikke igen!
Mine hvalpe skal mærke efter hvor de er. De skal vide om de er okay med situationen, hvis de ikke er tilfredse, må vi justerer lidt den ene eller anden vej, så de på den måde lærer at alle følelser er legale. I min rede er det meget okay, at mærke efter hvor er vi nu og det er rigtig okay at sige fra. Jeg lærer også mine børn, at det er muligt at man har en anden mening, og hvis man har brug for at ytre den, skal det gøres på en ordentlig måde, så man ikke sårer modparten. Jeg har såret mange mennesker i mit liv, og det vil ske igen, undskyld! Sig til mig på en pæn måde at jeg gør dig ked af det og jeg vil reagerer på det. Det lover jeg!
Jeg er blevet såret mange gange i mit liv, det sker måske igen, men næste gange vil jeg sige, det ikke okay, du får mig til at føle mig mindre værd end dig.
Alle I vidunderlige mennesker som lyser på hver jeres egen særlige måde, det er okay at sige: Når du siger bla., føler jeg bla. Gør det på en måde, så I kan være stolte af jer selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar