I dag siger vægten 92,7 kg, det betyder jeg har tabt mig 2,3 kg siden d. 06.06. Det er for vildt......! :o0 Jeg er fuldstændig målløs, det så fedt :0) Jeg mangler 200 g for at nå mit mål for den 1. mdr. Jeg er stolt af mig selv og jeg har total kampgejst nu. Nu vil jeg gå i tænkeboks og overveje, hvad det næste mål skal være.
Det er mit livs kamp, og jeg nægter at tabe denne gang. Jeg vil være 20 kilo lettere, når Simon skal konfirmeres næste år i maj.
Jeg er så glad for at jeg fandt min motionsform, det har betydet alverden for mig. Samtidig hjælper det gevaldigt at kunne fokusere på noget andet end mad og det er svært, meget svært. Hele mit liv har folk gjort nar af mig og min størrelse og så tyk er jeg jo ikke engang i forhold til andre, jeg forestiller mig, de har det meget sværere end jeg har.
Jo mere ked man bliver af folks drilleri, jo mere spiser man, det er en ondt cirkel.
Før var jeg ligeglad med, hvad jeg puttede i hovedet, det har ændre sig meget.
Jeg spiser ikke ting, jeg ikke kan li´.
Jeg spiser ikke mørk chokolade, for det kan jeg ikke lide.
Jeg spiser ikke tandsmør på ristede krydderboller, bare for hyggens skyld.
Jeg spiser slet ikke hvidt brød og smør mere.
Jeg spiser kun 1 potion aftensmad og jeg spiser kun, når jeg er sulten.
For andre virker en anden metode måske, men nu har jeg fundet min måde og den vej følger jeg nu og resten af mit liv, for jeg gider ikke blive forpustet, når jeg skal snører min sko eller få en af ungerne til at bukke sig ned og tage noget jeg har tabt, fordi jeg får kvalme af at bukke for meget sammen, når min mave kommer i klemme.
Det er slut.
Jeg vil kunne spille fodbold med mine drenge uden at være ved at dø af udmattelse inden der er gået 5 min.
Jeg vil ikke være flov over at vise mig i badetøj og derfor ikke tage med på stranden, selvom jeg ved ungerne elsker det.
Alt det og meget mere er slut nu. Jeg ved hvor jeg skal hen og det kan kun gå for langsomt :0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar