Velkommen

Jeg tror på Buddha og engle.
Jeg tror på alle mennesker har et særligt lys indeni, så lad dit lys skinne hver dag :0)

mandag den 6. juni 2011

Min første, af forhåbentlig flere.

Nåh, så tog jeg mig sammen. Det er jo så moderne at dele ens liv med alle dem det nu måtte interessere. Det ikke derfor jeg laver denne blog.
Ikke fordi jeg ikke går ind for at dele, det gør jeg skam. Altså lige bortset fra min cola, min chokolade, mine chips, min kage, min mad... Ser I et mønster? :0)
Det er nemlig grunden til jeg laver denne blog, jeg skal lærer at dele. Og fordi når jeg deler det i offentligheden og blotlægger min sjæl er jeg nødt til at holde løfterne til mig selv. Jeg ville aldrig bryde et løfte, jeg har givet til andre, men når jeg lover mig selv noget er det nemmere at smutte udenom. Men ikke denne gang for nu er DU mit vidne. 
Jeg er 169 cm høj og vejer 95 kg, mit BMI er 33,26... Åhhh, nu er det officielt ude, jeg er en fedling :0( Som min søster på Lolland engang sagde; Nynne du er buttet på den fede måde.
Jo tak, tror jeg nok.
Nu sidder jeg så i en situation, hvor jeg har fået forærende en masse tid, officielt er jeg blevet fyret fra et rigtig dårligt job, med dårlig stemning, dårlig løn og en rigtig grum forstanderinde. Det okay, for jeg har fundet ud af, jeg er lige der i mit liv hvor jeg skal være. 
Jeg er mor til 3 dejlige børn, jeg har en skøn mand, og jeg har 4 uddannelser :0/ Jeg er sosu-hjælper, sosu-assistent, massør og træningsterapeut. Hele mit liv har jeg gjort noget for andre og nu vil jeg gøre noget for mig selv. 
1. Fra og med i dag vil jeg leve sundt 
2. Fra og med i dag vil jeg træne hver dag, hvis det er muligt og ellers min 4 x om ugen
3. Fra og med i dag vil jeg mediterer 20 min hver aften i stedet for at sidde i sofaen og glo fjernsyn
4. Fra i dag og 1 mdr. frem vil jeg tabe mig 2,5 kg


I den næste tid vil jeg bruge min blok til at skrive lidt om hvordan det går, skrive når jeg mangler motivation, når jeg må spise bare for at spise og måske få et kærligt spark bagi af mine læsere, hvis der er nogen ;0)
Og når jeg når målet 75 kg vil jeg forkæle mig selv med en ny garderobe ;0) og en konsultation hos Evy Sampson i Spirituel coaching

Ingen kommentarer:

Send en kommentar