Velkommen

Jeg tror på Buddha og engle.
Jeg tror på alle mennesker har et særligt lys indeni, så lad dit lys skinne hver dag :0)

fredag den 10. februar 2012

Og skuffelsen stod malet

Man glæders over forskellige ting, nogle over mad, andre over nyt job og andre igen over helt andre ting. Fælles for alle disse glædes fornøjelser er risikoen for at blive skuffet. Og jeg er hårdt ramt! Som de fleste som kender mig godt ved, stiller jeg høje krav til mig selv, og til mine omgivelser. Jeg kræver ærlighed og loyalitet, sammenhold og en ydeevner ud fra den enkeltes bedste. Jeg syntes ikke, det er for meget forlangt, for det er hvad folk kan forvente af mig. Mine venner, min familie og mine arbejdskollegere. Selvsagt bliver jeg skuffet gang på gang.
Jeg er fek.s dybt skuffet over den nye regering, skuffet over arbejdssituationen og boligsituationen i Danmark. Ja, bevares vi har det da godt, ingen tvivl om det. Jeg mener bare, at nu Helle Thorning står og lover alverdens ting, kunne hun sgu da godt bare holde et af løfterne! Alle vores politikkere valfarter til fest på slottet hos vores alle sammen ynglings bistandsklienter, med kors, bånd og stjerner. Kunne man evt. forestiller sig, at man brugte nogle af alle pengene til et, mmmmm, noget mere personale i daginstitutionerne? Eller måske et fixerum til narkomanerne? Jeg ved godt, at en lille fest ikke kan dække disse udgifter. Jeg forestiller mig bare, at kongehuset fek.s begyndte at betale deres knald selv, ved ja, arbejde? 
Når jeg foreslå dette siger folk til mig, men Nynne, de arbejder jo for Danmark. Jeg synes kun, jeg ser Mary og Frederik holder ferie og hvis Frede-drengen laver noget, åbner han et eller andet og spiser middag efterfgl. Jeg er så træt af at høre monarkiet er godt for Danmark, hvordan ved vi det anderledes, vi har aldrig prøvet det. Min omgangskreds siger til mig, så skal vi have en præsident og det bliver ligeså dyrt, men det behøver vi jo ikke. Vi har en statsminister og hun (Margrethe Vestager), bestemmer i forvejen. 
Så er der boligsituationen i Danmark, hvad sker der lige for 30 års ventetid til en lejlighed. Måske det indikerer, at der er for få lejligheder?? Men det er nok bare mig der ser sort på hele boligsituationen... 
Jeg bor i Brøndby Strand og nogle mener det er en ghetto, men vi ligger ikke på ghettolisten.
Til gengæld mener jeg, at der findes en anden slags ghetto, nemlig whisky-ghettoerne, og her taler vi Gentofte, Hellerup, Holte, osv,  kan I følge mig??
De laver en ghetto, hvor man siger, vi vil kun have forholdsvis rige mennesker ind, som kan købe egen bolig, pengestærke folk, hedder der vist. Vi vil kun have kernefamilier ind, far, mor og barn, ingen slinger i valsen, og gud forbyde I træder ved siden af. Og alligevel er der kriminelle i det område. det er bare pengekriminelle, og det er ikke lige så slemt, som hvis du banker gamle Fru Jensen ned eller misbruger lille Sofie. Niks, det er meget værre og det straffes med længere fængselsstraf. Jeg undres! 
Som sagt, nogen bliver skuffet over aftens menu. Jeg bliver skuffet, over vi betaler politikkere, direktør og kongehuset en kæmpe løn eller noget så fint som apanage, også sejler resten af Danmark rundt i en lille sø af mudret vand, hvis egentlige ord er knap så fint som apanage. 
Og arbejdssituationen, helt ærligt! Man skal, når man er ledig, søge 2 job om ugen.Men der er ingen job, siger folk. Jo, det er der såmænd. Jeg får en mail hver dag, hvor der er alt fra 50-90 job, man kan søge. Ca. halvdelen ligger i Jylland, nederen! Og resten er jeg ikke kvalificeret til, eller også er jeg overkvalificeret. Så tænker jeg, jeg tager en ny uddannelse, så jeg kan kvalificeret mig til dette job. Men så har jeg ikke uddannelse nok, og jeg har 4?! Jeg har bare de forkerte uddannelser. Jeg har uddannelser, hvor det handler om menneskers ve og vel.  Okay, så tager jeg det en lille fag, jeg mangler, som jeg har haft, men har den forkerte eksamen til. Men vupti, så udbydes det ikke mere og man kan ikke tage det. Det er mystisk! Nå, jeg må finde på noget andet. Også rammer man muren stoooop, SU! Hvad sker der lige for SU????? Man kan jo hverken leve eller dø af SU, også klager man over man ikke kan få kvalificeret folk til diverse jobs?! Jeg undres!
Desværre nåede John Mogensen at dø før jeg var stor nok til at fatte, hvad det hel gik ud på, til alt held har jeg en far, som synes John Mogensen var temmelig genial, så jeg er opvokset med hans tekster og jeg kan helt sikkert sige:
DER ER NOGET GALT I DANMARK!

søndag den 5. februar 2012

Realitystjerner, åhh Gud, hvorfor?????

Hvem har dog opfundet denne forherligelse af mennesker? Hvorfor mener nogle, at det er nødvendigt at udstille al sin gøren og laden til det ganske folk? Jeg kommer aldrig til at forstå denne opmærksomhedssøgen. De unge mennesker nu til dags ønsker at være kendte, men for hvad? Ja, bare for at være kendt. Selvom jeg ikke ser disse programmer, kender jeg alligevel dem alle. Amalie, Susan K, Sidney Lee, Linse og sidst, men ikke mindst min all time favorit Gustav. Denne lille skrøbelige knægt med et ego så stort, kom i mine moder arme og lad mig passe på dig, det må der i den grad være nogen, der har glemt at gøre!
Jeg synes, det er sørgeligt at en køn pige som Amalie gang på gang udtaler sig så uintelligent. Jeg kan ikke rigtig regne ud om det er, fordi hun bare ikke har større viden, eller om hun tager røven gevaldigt på alt og alle. Jeg håber i den grad det sidste, for ellers er det jo direkte tragisk!
Da Sidney Lee stod frem og sagde hele situationen omkring ham var fake, et eksperiment for at se, hvor langt man kunne gå som realitystjerne og hvordan folk ville tage det, tænkte jeg. Det er jo genialt, og for søren, hvor er han dog en god skuespiller. Jeg tænkte ikke det mindste over det var 1. april og derfor en aprilsnar.
Folk siger, jeg er naiv. Allright, men jeg håber sådan i mit stille sind, at alle disse Sidney Lee ´er bare er et eksperiment, men desværre tror jeg, de er kommet for at blive.
Og derfor skal jeg, når jeg går ned og handler i Netto, forklare mit barn, hvorfor der er en kæmpe reklame af en dame med nogle gigantiske kæmpe bryster på væggen udenfor Netto, og derfor skal jeg lægge øre til, når mine to sønner gengiver diskussionen mellem Honey og Gustav i Dagens mand for bøsser?! Når jeg sidder i stolen hos frisøren er ugebladene overklistret med artikler og billeder af realitystjerner, som bare synes, det er fantastisk at bo i et hus med pool, hvor man kan knalde med, hvem man vil, fordi det nærmest er en del af konceptet????!
Når jeg tænder for mit tv, hvor jeg betaler for at se diverse kanaler, kommer der reklamer for Big Brother, hvor de spørger: Vil du gå glip af dette? JA TAK FOR FANDEN, HELLERE END GERNE FAKTISK!
Jeg har i den grad ikke brug for at få min aften, hvor jeg troede, jeg skulle slappe af, forstyrret af nogle intetsigende mennesker, som syntes, det kunne være sååååå hyggeligt at bo sammen med nogle ligesindet.
Fint, så gør det, men behøver vi andre at se eller høre om det?
Når folk spørger mig, ser du Paradis hotel, er svaret nej. Også er himlen ved at falde ned. Det skulle du virkelig tage og gøre, det er så sjovt! Nej, det er det ikke!!! Jeg har ikke behov at se dårlig porno, så vil jeg sgu hellere lave min egen.
Så kære tv-selskaber og alle realitystjerner. Lav dog for Guds skyld en realitikanal, hvor I kan sende alt det reality, I orker og hvor alle dem, som syntes, det er sååååå spændende at følge med i andres liv, kan betale for denne kanal og please please, kod den, så jeg aldrig nogensinde kan komme til at se, høre eller betale for den. Så lover jeg til gengæld at gå laaaangt uden om Se og Hør og alle de andre blade, hvor jeres "stjerner" forefindes i. Jeg lover højt og helligt at forklare mine børn, hvad reality går ud på og at det må være opfundet at en person uden den mindste form for indhold i sit liv og derfor har et absurd behov for at følge med i andres ligeså kedelige og intetsigende liv.