Når det hele er tæt på perfekt.

Da jeg lagde mig på puden engang i nat efter at have holdt "min jul", var jeg tilfreds. Den der rare følelse som breder sig i kroppen, når det hele er tæt på perfekt. Som I måske har erfaret er jeg ikke julens største fan, men måske er der potentiale for julen og håb for mig.
Vi fulgte planen og børnene åbnede gaver før middagen, kun nogle stykker, men nok til at holde fantasien oppe og interessen fanget til senere. Mathildes røde kinder og funklende øjne. Simon´s typiske teenager-væremåde, som falder helt fra hinanden i familiens skød og når han er tryg, Mathias glædesudbrud, når han får noget, han har ønsket sig så brændende. Det er fantastisk...! I nattens mulm og mørke ligger jeg og filosoferer over livet og på hvordan vi alle er nødt til at afgøre med os selv, hvad der er vigtigt, og hvem der er vigtig i vores liv. Der findes mennesker i mit liv, som jeg ønskede jeg havde bedre kontakt til. Men det har jeg ikke og det behøver ikke være nogen dårlig ting.
I mange år har jeg forsøgt at finde JULEFREDEN, og jeg har ledt længe og dybt og alle tænkelige steder, men den var væk. Jeg tror, jeg har fundet den dybere mening med julen nu. Julen skal ikke være perfekt, den skal ikke være tilrettelagt til mindste deltalje, den skal holdes som den enkelte familie synes og der findes ingen forkert måde, der findes anderledes måder. Og den ene måde behøver ikke være bedre end den anden. Det handler om at være tro mod de traditioner som man synes betyder noget for ens familie og ikke mindst tro mod sig selv.
I mange år mente jeg at hele vores sammenbragte familie skulle holde jul sammen, koste hvad det ville, det mener jeg ikke mere. Nu har jeg kæmpe min "julekamp". Jeg har fundet min mening med julen og fra nu af holder jeg jul med nogle som mener det samme om julen som jeg gør, fordi det giver mening for mig og min familie. Fordi julen handler om glæde, lysende børneøjne, røde kinder, små svedige pander, fordi adrenalinen kører for fuld tryk i den lille krop. Det handler om stærke trygge arme om mig, når vi sammen står og ser på vores tre øgleunger som er glade, trygge, fulde af forventning og som måske mere end nogen andre har fundet denne underlige størrelse som kaldes julefred.

Julen vare længe, koster blod, sved og tåre

Lad mig sige det med det samme. Jeg hader jul! Jeg hader december måned! Og af uvisse årsager starter mit mareridt tidligere og tidligere, da alverdens butikker finder alt deres glimmer og glitreknald frem nærmest i maj måned.

Hvis jeg var helt alene ville jeg ligge på en Bounty ø i bikini med en stor kølig drinks med fyrværkeri og paraply og fejre alt andet end jul. Men jeg er ikke alene. Min elskede familie synes, det er den bedste tid på hele året. De elsker traditionerne, som jeg synes er fantasiløse. Hvorfor skal man æde flæskesteg og and juleaften? Vi spiser tit flæskestegssandwich, så de er jo ikke i underskud af svin og det har lige været Mortens aften, hvor man spiser and, så det mangler de hele ikke.  Men det er duften på den åbenbart særlige dag, som skal være der for at det hele er helt rigtigt.

Vi har prøvet at holde jul på alternativ måde, vi lejede et stort poolhus i Jylland, og der var snestorm nærmest fra vi kom. Derfor var alt hvidt, og vi kunne ligge i poolen, se ud på sneen, og det var dejligt. Ungerne hyggede sig, og juleaften lavede Mich og jeg mad sammen, mens ungerne så juletv, plaskede rundt i poolen og bare havde det rart. Ca. 1 time før vi spiste åbnede vi gaver og ungerne spiste i ro og mag, og da vi var færdige, samlede vi drengenes lego, sang og hyggede resten af aften. Det var en dejlig aften. Men der lød ramaskrig fra familien, man kunne da ikke rejse væk juleaften! Jo, det kunne man snildt!

I mange lande er der mange triste skæbner også i Danmark findes der familier som ingen ting har, hvor familien ikke kan fejre jul som mange andre danskere. Godt nok mener nogle politikere at der ikke findes fattige i Danmark, men hvert år stiger ansøgerne til julepakker hos diverse hjælpeorganisationer, så måske er der noget om snakken. Jeg synes, det er trist at det hele går op i materialisme, gaverræs og på trods af finanskrisen er december måned, den måned der bliver brugt flest penge. Sidste år gav jeg en ged til en familie i Afrika og i år har jeg også givet til julehjælp. Det gør jeg ikke, fordi jeg ønsker alle mulige klapsalver, og ikke engang Mich ved det. Jeg gør det fordi, jeg synes det er synd at familier ingenting har, at børnene i Afrika ingen mad får, at der er så mange børn rundt om i verden, som er omsorgssvigtet og som mangler al verden fornødenheder.

 Igennem årene har jeg fået mange mærkelige gaver. Den værste var fra en ex-kæreste. Den var så tung, jeg kunne næsten ikke bære den hjem til mine forældre og jeg besluttede ret hurtigt, at det ikke kunne være de nye stiletter, jeg havde ønskede mig.

Nej det var lertøjsfade! og ikke bare et, men en hel serie, så der var 8 eller noget i forskellige størrelser. Da jeg spørger ind til den særlige gaver, er svaret, at det stod jeg lige og manglede. Han manglede dem! Jeg manglede nye stiletter! Ellers havde jeg nok ikke ønskede mig dem. Den bedste gave jeg har fået er 4 majsarmbånd, Mathias havde lavet af tørrede majs. Jeg elsker gaver, og jeg elsker at give gaver, men det skal være noget folk ønsker sig.

I december måned har jeg fødselsdag og lige så længe jeg kan huske har mine klassekammerater meldt fra til min fest, fordi den blev holdt i weekenden enten før eller efter og der skulle alle til juletræsfest eller familiehalløj. Jeg fejre ikke fødselsdag mere, jeg fejre de runde 25 år og 30 år, men jeg gider ikke mere. Nu nærmer jeg mig de 40 år og den fødselsdag kommer ikke til at foregår i Danmark!  Den agter jeg at fejre i solen varme stråler langt væk fra Danmark.

I år har jeg lavet en aftale med en hel særlig dame i mit liv. Jeg skal være positiv omkring julen, jeg skal glæde mig over stjernerne i mine børns øjne og min mands særlige ansigtsudtryk, når han spiser dejlig traditionel mad. Jeg holder jul i år i vores hjem, men der er nogle ændringer, ikke mange og ikke store. Men de er der!

Vi åbner gaver før maden, fordi børnene falder til ro og hygger sig med deres ting efter maden. Lola Jensen, meget kendt familieterapeut, har udtalt, at børn har brug for faste rammer og rutiner, også juleaften. De får ikke noget ud af at vente til kl. 21 eller senere med at åbne gaver, tværtimod, de bliver trætte og kede og det er ikke hyggeligt. Derfor åbner vi gaver før. Der vil være chokoladesovs til risalamanden, og naturligvis også kirsebærsovs, men jeg kan ikke lide kirsebærsovs, og i alle de år har jeg af bar høflighed spist det, men ikke i år. I år spiser jeg chokoladesovs. Jeg er meget glad for risalamande og for chokoladesovs, så det er et fint kompromis. Jeg tvinger jo ikke alle andre til at spise noget andet end det de plejer.

Der vil ikke være pakkespil, hvor man rafler om gaverne, fordi jeg synes, det er spild af ressourcer at fyre så mange penge af på lir, giv i stedet for Mødrehjælpen de penge. Til gengæld kan vi spille et andet spil, hvis folk har lyst, vi kan synge julesange, vi kan læse et juleeventyr. Da jeg var barn, ville min mor gerne læse Peters jul højt, hun fik det aldrig gjort og nu er muligheden der igen. Der er så uendelige mange muligheder, det er bare at gribe dem.

Jeg håber og tror at det i år bliver en okay jul, og for første gang i lange tider en jul jeg kan stå inde for. En jul som indeholder ældgamle traditioner og nye blandet godt og grundigt sammen, så alle kan få noget af det de kalder jul.