Når det hele er tæt på perfekt.

Da jeg lagde mig på puden engang i nat efter at have holdt "min jul", var jeg tilfreds. Den der rare følelse som breder sig i kroppen, når det hele er tæt på perfekt. Som I måske har erfaret er jeg ikke julens største fan, men måske er der potentiale for julen og håb for mig.
Vi fulgte planen og børnene åbnede gaver før middagen, kun nogle stykker, men nok til at holde fantasien oppe og interessen fanget til senere. Mathildes røde kinder og funklende øjne. Simon´s typiske teenager-væremåde, som falder helt fra hinanden i familiens skød og når han er tryg, Mathias glædesudbrud, når han får noget, han har ønsket sig så brændende. Det er fantastisk...! I nattens mulm og mørke ligger jeg og filosoferer over livet og på hvordan vi alle er nødt til at afgøre med os selv, hvad der er vigtigt, og hvem der er vigtig i vores liv. Der findes mennesker i mit liv, som jeg ønskede jeg havde bedre kontakt til. Men det har jeg ikke og det behøver ikke være nogen dårlig ting.
I mange år har jeg forsøgt at finde JULEFREDEN, og jeg har ledt længe og dybt og alle tænkelige steder, men den var væk. Jeg tror, jeg har fundet den dybere mening med julen nu. Julen skal ikke være perfekt, den skal ikke være tilrettelagt til mindste deltalje, den skal holdes som den enkelte familie synes og der findes ingen forkert måde, der findes anderledes måder. Og den ene måde behøver ikke være bedre end den anden. Det handler om at være tro mod de traditioner som man synes betyder noget for ens familie og ikke mindst tro mod sig selv.
I mange år mente jeg at hele vores sammenbragte familie skulle holde jul sammen, koste hvad det ville, det mener jeg ikke mere. Nu har jeg kæmpe min "julekamp". Jeg har fundet min mening med julen og fra nu af holder jeg jul med nogle som mener det samme om julen som jeg gør, fordi det giver mening for mig og min familie. Fordi julen handler om glæde, lysende børneøjne, røde kinder, små svedige pander, fordi adrenalinen kører for fuld tryk i den lille krop. Det handler om stærke trygge arme om mig, når vi sammen står og ser på vores tre øgleunger som er glade, trygge, fulde af forventning og som måske mere end nogen andre har fundet denne underlige størrelse som kaldes julefred.