Jeg lukker øjnene og trækker vejret meget dybt, før jeg svarer på spørgsmålet.
Af en eller anden grund bliver det ofte taget som en selvfølge at det er i orden.
Hvad enten det er teenageren i familien, prinsessen i familien eller manden, forventes der et "ja naturligvis". Og sjovt nok kan svaret aldrig nogensinde hver gang bliver " Fedt nok!".
Teenageren, som det ene øjeblik er sød og blid som et lam, og i det næste forvandler han sig til en drage, som spyr en ild af grimme gloser og sætninger. Prinsessen, som det ene øjeblik er smuk som en engel og smiler glad og i det næste, forvandler hun sig til en hysterisk diva som på det groveste er blevet behandlet uden respekt for hendes person. Og sidst, men ikke mindst manden, som mener, det er okay, at han dingler rundt med vennerne og andet godtfolk uden at betænke sin kone nogle af de fantastiske oplevelser, som de kunne opleve sammen. Nej, han gider kun opleve far, mor og børn med hende og alt det sjove, har han brug for at opleve med andre uden hende.
I denne omgang må man se sig slået på målstregen og som følsom voksen må man tage konsekvenser af sine valg, og så når man på sigt burde have valgt anderledes, det er bare ærgerligt Sonny-boy! Lige børn leger bedst.
Derfor denne meget dybe vejrtrækning for langt inde i mig bliver spørgsmålet til mig selv vigtigere. Derfor må jeg sige, jeg elsker dig, men jeg elsker mig selv højere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar