Jeg ligger og kigger på ham, hans perfekt ansigt og de smukke øjne som er lukket, ligesom når han kysser mig. Han har en særlig glød og jeg kender hans ansigtstræk ud og ind. Jeg kan følge hver en linje i blinde.
Jeg fyldes med glæde og lykke, jeg føler mig heldig, for selvom han er det menneske der kan hidse mig allermest op og jeg får lyst til at smadre noget i bar arrigskab, er han også det menneske der kender mig bedst.
Han har været der i mine mest sårbare øjeblikke og han er her endnu. Han får mig til at le, når han feks prøver at forklare Simon om livets barske realiteter og vender sig mod mig og siger: Nynne hvorfor hører han ikke efter hvad jeg siger... Med et opgivende udtryk i øjnene og en mine der bare forventer, jeg har Universets svar, hvilket jeg aldrig har.
Mich er den eneste der siger mit navn på den særlige måde, så det lyder som om han kalder mig skat.
Mich er den eneste der nogensinde har lavet en sang til mig, som han stille synger når han feks. ordnet ting i køkkenet. Den er ikke noget særlig, men den er min og Nynne tønde indgår ikke i den.
Mich er fuldstændig modsat mig, jeg er varm og ilter og flyver op under skyerne i min varmluftballon.
Han er rebet, som holder ballonen, så jeg ikke flyver væk, han er tænksom, han tror på det gode i alle og han har en urokkelig tro på mig, også når jeg ikke selv tror.
Han mener jeg er et ildtegn, og det har han nok ret i.
Han er mit lys i mørket. Min tatovering på foden vidner om dette. Jeg behøver ikke en fin guldring på min finger, jeg har 4 smukke bogstaver på min højre fod som vil være der for altid, præsis som ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar