Min egen hyldest til folk som Jim Lyngvild

Jeg undre mig i dan grad over den meget uheldige tendens der er begyndt at røre på sig. Tendensen der lyder: Jeg kan skrive og dermed sige, hvad jeg har lyst til på nettet, i blogs, på facebook, i forskellige kommentar i aviser og i sladderbladene. Og der er INGEN der kan røre mig! Bitterfissen Bethany har en masse stærke holdninger om mange kendte og fedt hun/han har det, bare sørgeligt at han/hun gemmer sig. Jeg skriver han/hun, for ingen ved jo, hvem det er. På en måde meget fed taktik, men rigtig øv, at man ikke vil sætte sit ansigt på de stærke meninger. I diverse aviser kommenterer folk forskellige artikler i mere elller mindre heldige vendinger, jeg synes, det er fint man giver sin mening til kende, men hold en ordentlig tone. På facebook sviner folk hinanden til på kryds og tværs. Jeg tænker, der sidder et menneske på den anden side af skærmen og kan kun se til at "hele verden" kan læse grimme ting om én. Ting som måske ikke engang passer. Det er ikke okay, for ofte kender angriberen ikke sit offer så godt som de selv tror. På nettet bliver der lavet hadegrupper og folk melder sig lystigt ind i disse, jeg forstår det ikke.

Det store internet har bragt mange velsignet ting med sig, desværre er der også en minus side, det er lettere at mobbe sit offer på You Tube og man har ingen kontrol over, hvad der bliver lagt ud om én. Unge lægge voldsomme ting ud om hinanden, og jeg tror virkelig ikke, de fatter konsekvensen af dette.
Det er muligt, at jeg er naiv, so be it!

Da jeg var barn blev folk også mobbet, det stod på i en periode, også var det væk. Ikke for dem det gik ud over, men man kunne ikke hive det frem igen og igen, som i dag.

Hvorfor er der en tendens til at måtte sige alt muligt om andre?
Kendte som man ikke kender?

Er det "lovligt" fordi de er kendte? Jim Lyngvild er kendt for mange ting, men han er også et menneske med følelser og drømme. Drømme han deler med Danmark, måske er det hans inderste tanker han så gavmildt deler. Og det må man gerne gøre grin med eller hva? Uanset hvad man må mene, er Lyngvild da et lyspunkt i en meget grå og korrekt verden. Det er ikke tilfældig, at jeg lige nævner ham. Jeg synes, han er fantastisk! Han tør sætte sig ud over mændgen og bygger et fantastisk hus. Måske vågnede han en dag og tænkte: Jeg bygger mig et hus, hvor der er plads til en lille håndfuld venner. Fedt! Lyngvild lever sine drømme ud! Det må man da have respekt for! Et dansk ugeblad kåre ugens brandert, men har vi ikke alle båret en kæmpe brandert hjem?? Hvorfor er det mere interessant, at det er Frederik Fetterlein der bære den? Har manden ikke nok at bære på? Jeg køber ikke omtalte blad! Jeg nægter at spilde mine sparepenge på et blad, der udelukket går efter folks svage punkter. Det er ikke god stil!

Et ordsprog siger: Hvis du ikke kan sige noget pænt, så ti stille :0) Måske skulle vi alle prøve at efterleve det.